
Videokonsultationer har for alvor gjort sit indtog i hele verden efter Covid-pandemien og de er kommet for at blive. Det kræver ikke meget at kunne afvikle virtuelle lægekonsultationer – blot en stabil internetforbindelse. MedVideo giver læger, praksisejere og praksispersonale mere fleksibilitet i hverdagen, hvilket også kommer patienterne til gode. Vores netværk består af højt-kvalificerede og erfarne speciallæger i almen medicin, som står klar til at hjælpe patienterne virtuelt.
90% af alle kontakter til det danske sundhedsvæsen sker til almen praksis. Det danske sundhedsvæsen koster årligt 170 milliarder kroner i offentlige udgifter og kun 8 milliarder kroner heraf går til almen praksis (Danmarks Statistik, 2022). MedVideo går målrettet efter at styrke primærsektoren på en omkostningseffektiv måde.

Vi oplever, at patienter og praksispersonale er til stede i hele landet, men speciallægerne er centreret omkring storbyerne, hvorfor mange almene lægepraksisser, beliggende i udkantsdanmark, har svært ved at rekruttere speciallæger. MedVideo er, herved, en løsning, som letter hverdagen for både læger, praksispersonale og patienter.